10 tips til at opnå det bedste resultat med hundeadfærdstræning

Træn din hund med de bedste teknikker

Nu om dage er der mere end en måde at opnå gode træningsresultater med din hund. Men hvorfor er det, at nogle hundeejere har så meget sværere ved at træne deres hund succesfuldt end andre? Er de bare ikke gode nok til at kommunikere med hinanden?

En artikel fra time.com bragte et uddrag fra bogen “TIME How Dogs Think: Inside the Canine Mind”, hvor forfatteren fortæller, at mennesker og hunde har et meget særligt bånd, som gør mennesker i stand til at forstå hundenes sprog rigtig godt.

Derfor er det ikke helt umuligt at kommunikere med dem. Måske mangler der blot bedre forståelse for eller vejledning i, hvilke træningsmetoder, der er effektive. Måske skal træneren også selv trænes en smule.

Husk også, at ligesom i ethvert andet nært forhold spiller du en vigtig rolle. Kommunikation går begge veje – og jo mere du giver, jo mere får du tilbage.

Hvornår skal man starte?

De fleste eksperter er enige om, at man bør starte træningen af sin hund allerede fra den er hvalp. Når hvalpen er fyldt 2 måneder, er den klar til at lære, da dens hjerne er omkring 80% fuldtudviklet og vil fortsætte udviklingen i de følgende uger.

Det er også nemmere at træne hunde, mens de er unge, end når de er ældre, større og stærkere – og mere stædige i deres væsen.

 

Kan man træne en gammel hund?

 Hund, der hopper op efter bold, mens ejeren står i baggrunden

Trods talemåden “man kan ikke lære en gammel hund nye kunster” har nogle hundetrænere faktisk haft stor succes med at træne ældre adopterede hunde.  Det hjælper, når du tillader din nye pjuskede ven nok tid til at lære sine nye omgivelser at kende.

Hvis din hund ikke helt stoler på dig, kan det være en god ide ikke at begynde med den klassiske træning (sit, dæk, bliv, kom her osv.), men i stedet starte med at forandre hundens temperament ved at lade den lære dig at kende først. På den måde vil hunden forhåbentlig blive mere åben overfor dig og begynde at stole på dig – og derefter adlyde dine kommandoer.

Hvordan træner man sin hund med succes?

Nå men lad os komme til de 10 tips, der kan hjælpe dig til succesfuldt at træne din hunds adfærd.
Der er selvfølgelig forskelle på, hvor hurtige og hvor gode resultater, man kan få, alt efter alder, race og temperament hos hunden, men de her teknikker er bevist effektfulde hos mange hundetrænere gennem tiden.

1. Fastsæt grundreglerne tidligt

Hvis du tillader din hund at slippe af sted med en bestemt opførsel, mens de stadig er ved at finde sig til rette i hjemmet, så bliver det sværere senere hen at ændre adfærden. Derfor er det vigtigt, at du beslutter dig for reglerne for hunden allerede inden, hunden kommer med hjem.

  • Må hunden sove i sengen eller i dit soveværelse?
  • Må hunden sidde i sofaen?
  • Hvilke områder i huset er forbudt for hunden?
  

2. Hav realistiske forventninger

Husk, at du ikke kan ændre din hunds adfærd på en enkelt dag. Det tager tid, specielt hvis du kæmper med instinktiv adfærd, som at hunden gør af folk, hopper op ad gæsterne eller graver ude i haven. Det kan godt tage tid at ændre, men det betyder ikke, at det er umuligt.



Det gælder også, hvis du forsøger at træne en adfærd eller vane, som du har tilladt i for lang tid, men nu gerne vil ændre. Eksempelvis hvis du tidligere har tilladt hunden at sove i sengen, måske i flere år, så kan du ikke forvente, at hunden vil forstå den nye regel med det samme.


3. Giv dem frihed gradvist

En fejl, som nogle ejere falder for, er at give hunden for meget frihed for hurtigt. Hvis hunden fra start af får lov til at komme og gå som den vil, kan de nemt finde en masse at rode og gnave i – specielt når de er hvalpe! Hvis man ikke sætter grænser fra start af, kan det være svært at indføre senere og gøre adfærdstræningen mere besværlig.



Det er en god ide at begrænse hvalpens område, så snart de ankommer til hjemmet. Det kan være hunden kun for lov at være i bestemte rum i huset, som er sikret mod ulykker. Nogle bruger også et bur til deres hunde, ikke som afstraffelse, men som en lille hule de kan gemme sig i, hvis de søger tryghed.

Når din hund lærer at følge dine regler, og er blevet stueren, så kan du begynde at give den lidt mere frihed og flere rum at færdes i.



4. Sørg for et afslappet og privat område

Gør hvad du kan for at få hunden til at føle sig godt tilpas i sit nye hjem. Giv hunden sin egen private soveplads, hvor den kan gå hen for at få alenetid. Det kan igen være et bur eller en hundekurv eller en måtte. Prøv så vidt muligt at give hunde et sted, som er kun til den, og ikke til andre kæledyr eller mennesker i husstanden.

 En hund, der ligger på Siccaro FlexDog tørremåtten

At have et sted helt for sig selv kan være meget hjælpsomt for hvalpe eller adopterede hunde, som kommer fra et travlt og larmende miljø. Et trick, som kan gøre hvalpen mere afslappet i deres nye hjem, er at placere et tikkende ur nærved dens hundekurv og give den en varm flaske vand at sove ved. Det er en måde at imitere varmen fra dens søskende, som hvalpen har været vant til at føle nærved sig.


5. Vær konsekvent

Et af de bedste træningstips til hundeadfærd er, at alle i husstanden skal være enige om, og klar på at indføre, de samme regler for hunden. Det er vigtigt, at alle bruger de samme kommandoer og roser og skælder ud med de samme ord – og på samme grundlag. Hvis hunden får lov til noget fra én person, men ikke en anden, så kan den hurtigt blive forvirret.



Hunde har det desuden med at leve i nuet. Det betyder, at de hurtigt glemmer, hvad de lige har gjort et par minutter tidligere. Hvis hunden har gjort noget forkert, er det derfor bedst at reagere og korrigere hunden med det samme. Ellers kan hunden ikke lave forbindelsen mellem dets handling og din negative reaktion. Det samme gælder ved ros og positive reaktioner, når hunden gør noget korrekt under træningen. At være konsekvent og gentage øvelser igen og igen er derfor en vigtig del af hvalpens læringsproces.


6. Giv specifikke og klare kommandoer

Da hunde ikke er gode til at generalisere, så er det bedre at give specifikke kommandoer i stedet for bare at sige “nej”. Eksempelvis, hvis din hund hopper op ad gæsterne, når de træder indenfor. Så i stedet for at sige “nej”, så siger du “sit”. Ved at fortælle hunden, hvad du gerne vil have den skal gøre, undgår du, at hunden bliver forvirret og i tvivl om, hvad præcis du mener, når du bare siger “nej”.


7. Vær opmærksom og lyt til din hund

Det er altid godt at være opmærksom på, hvordan din hund reagerer og responderer i bestemte situationer. Der er en grund til, at de opfører sig, som de gør, så lær at lytte til dem. Eksempelvis kan det være din hvalp ikke bryder sig om bestemte godbidder, og det er derfor, den ikke er begejstret, når du giver dem som en belønning. Eller det kan være din hvalp bliver urolig, når du introducerer den til nye mennesker eller dyr. Tving aldrig hunden til at gå over dens grænser og respekter altid dens følelser. Ved at være opmærksom på, hvad der gør hunden glad og hvad der fører til negative reaktioner, vil du nemmere kunne forstå din hund og bedre kunne arbejde med den.

 Et kuld labradoodle hvalpe, der sover på en bunke Siccaro DryGloves


8. Beløn altid god opførsel

Positiv træning anbefales af de fleste hundetrænere, da det bekræfter hunden i, hvad den gør korrekt i stedet for at fokusere på fejlene. Du kan bruge godbidder, legetøj, gåture eller kælen og rosende ord (mere om det i næste tip).

Nogle hundeejere er bekymrede for, at den gentagende godbid eller kælen bliver til bestikkelse mere end en belønning. Men det behøver ikke ende sådan. Du kan altid trappe ned for belønningerne, når hvalpen har lært, hvad der er god og korrekt opførsel. Til at starte med giver du belønningen hver gang, indtil hunden forstår, hvad du giver den for. Derefter giver du kun en belønning nogle gange, mens du andre gange kun bekræfter, at hunden er dygtig og gjorde det korrekte.

Husk desuden ikke at vise godbidden eller legetøjet, før hunden har fortjent sig til det. På den måde lærer hunden, at den kun bliver belønnet ved god opførsel.



9. Vær generøs med kærlighed og bekræftelse

Nogle gange har hundejere det med at give hunden mere opmærksomhed for dårlig adfærd end god opførsel. Det er naturligvis, fordi det kan være frustrerende og stressende, når hvalpen ikke ser ud til at lære selv efter flere ugers træning. Man får lyst til at vise sin skuffelse og frustration.

 En hund iført Siccaro Spirit tørredækkenet kysser sin ejer

Men på grund af din frustration, kan du nemt ende med ikke at belønne og bekræfte hunden nok, når den endelig gør noget godt. Og det er en stor fejltagelse. Det er meget vigtigt, og hjælper enormt meget på træningen, når du viser din hund, at den har opført sig godt. Giv dem et klap, en masse rosende ord eller leg med dem i et par minutter. Det kan gøre hvalpen meget mere ivrig og klar på at arbejde hårdt i jeres næste træningssession.



10. Undgå outdatede træningsteknikker

Selvom der selvfølgelig stadig er debat omkring, hvilken træningsmetode, der er den bedste for hunde, så er der bestemte træningsmetoder, som du bør undgå, fordi de er skadelige og baseret på gammel og forkert information om hunde og hundeadfærd. 


  • At vise hunden, at du er “alfaen” i forholdet, så hunden ikke bliver “dominant.”Mange nyere forskingstudier viser, at hårdhændede træningsmetoder ikke virker og kun påvirker dit forhold til hunden negativt.
  • At træne med intimidering og smerte. Ved at bruge stødhalsbånd eller kvælerhalsbånd skader du ikke kun forholdet og tilliden mellem dig og din hund, men du kan også komme til fysisk at skade den.
  • At gnide hundens næse i dets uheld. Ligegyldigt, hvor svært det kan være at toilettræne hunden, så er det aldrig effektivt at gnide deres næse rundt i det.
  • At slå hunden hjælper heller ikke. Det gør kun hunden bange for dig, og hunden vil sikkert ikke engang forstå forbindelsen mellem uheldet og din vrede.
  • At undlade godbidderne. Den mest effektive måde at lære hunden, hvordan den skal opføre sig, er ved at bruge mad. Du giver derfor ikke dig selv en nemmere træning ved at undlade godbidderne.


Der skal to til tango

Nogle gange har vi mennesker det med at forvente, at vores hunde med det samme ved, hvad vi mener og hvordan vi ønsker, vores kæledyr skal opføre sig. Derfor er det godt at huske på, at hunden ikke nødvendigvis forstår dig med det samme.

God træning kræver både, at hunden forsøger at forstå dig – og at du forsøger at forstå din hund. Træn dig selv i at observere og lytte til din hund, vær åben overfor at lære mere om din hund og hvordan du bedst håndtere den. Måske har dens race nogle bestemte adfærdsmønstrer, som du kan have gavn af at kende til. Hvis du føler dig helt fortabt, og intet fungerer, så søg professionel hjælp.

Flere eksperter anbefaler desuden, at man opbygger et forhold til hunden, før man begynder at træne bestemte tricks og færdigheder. Med et godt og kærligt forhold til din hund har du et bedre fundament for tillidsfuld og succesfuld træning og kommunikation mellem jer begge.

Som hundeejer vil vi jo vores hunde det bedste. Derfor har vi hos Siccaro udviklet flere kvalitetsprodukter, som gør hverdagen med hund nemmere – for både dig og hunden. Vores tørredækkener og tørremåtter tørrer hundens pels på kun 15-20 minutter – og gør badning, svømning og gåture i regnen meget lettere og mindre stressende.


 En hund i Siccaro Splash tørredragten sammen med sin ejer

Shop now